Profil

Om Dorit Jeppsson

baggrund og inspiration

Guldsmed siden 1971

Dorit Jeppsson er professionelt uddannet inden for håndværk og design. Hun er Guldsmed fra Peder Musses værksted helt tilbage i 1971. Hendes smykker er unika, og hvert enkelt bliver til på eget værksted. Hun følger det hele selv, fra den første idé og skitse til det færdige arbejde, og det kan mærkes i detaljen.

Inspirationen kommer ofte fra den spontane streg, fra rejser og møder med andre kulturer og håndværkstraditioner, fra naturens rytme gennem årets gang. Disse spor går igen i hendes udstillinger, fra Kruseduller og Spiraler til Baltikum og Jægerår. Her bliver en linje til en tråd, en papirmodel til et armbånd og en halvædelsten til en broche.

Følg Hende her:

“Jeg inspireres af kultur, havet og vild natur”

Dorit Jeppsson, Guldsmed og kunsthåndværker

udstillinger siden 1981

Dorit har udstillet både solo og i grupper, blandt andet på Sophienholm, Designmuseet, Rundetårn og Farsø Kunstmuseum.

Solo- eller Gruppe-udstilling

Solo-udstillinger

I sine solo-udstillinger bruger Dorit rummet som en del af den kreative proces. Smykkerne bliver ikke blot placeret i rummet, men tænkt sammen med det. Andre arbejdsformer indgår også, fx skitser, collager og papirmodeller. De viser vejen fra tanke til form og lader publikum følge processen.

Gruppe-udstillinger

Når Dorit udstiller sammen med andre kunsthåndværkere og kunstnere, er det altid en kilde til inspiration, udfordring og glæde. Mødet med andres blik og materialer skubber til hendes eget arbejde og giver nye idéer tilbage i værkstedet.

Lidt om processen

Billeder fra værkstedet

Dorit

Smykke-proces fra værkstedet

Proces

Modellen tager form

Nærbillede

Fra udstillingen "Kunst i Cobrarummet"
Skriv dig op

Vil du se næste udstilling?

Vil du høre hvornår jeg har næste udstilling, og se smykkerne i virkeligheden? Skriv dig op her, så får du besked.